Forretningsorden


Forretningsorden for Brugerrådet ved
Frivillighuset i Hedensted.

 1. Brugerrådet konstituerer sig umiddelbart efter årsmødet.
Der vælges formand, næstformand, sekretær samt kasserer.Sekretær og kasserer kan udpeges blandt brugerne og deltager da uden stemmeret i Brugerrådets møder.
Samtidig nedsættes eventuelle faste udvalg eller udpeges enkeltpersoner til bestemte opgaver. Der kan nedsættes ad hoc-udvalg på ethvert møde i Brugerrådet. Der afholdes møde i Brugerrådet efter behov. Dog mindst 1 møde hvert kvartal.

2. Formanden eller 2 brugerrådsmedlemmer kan til en hver tid kræve afholdt brugerrådsmøde.
Formanden – hvis formanden er forhindret da næstformanden – indkalder til møde med udsendelse af dagsorden – jf. vedtægtens § 5 stk. 6 – senest 1 uge før mødets afholdelse.
Sager der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 10 dage før mødets afholdelse.
Der føres referat over møderne.
Referatet udsendes til Brugerrådets medlemmer og suppleanter senest 1 uge efter mødet.
Suppleanterne inviteres til at deltage i Brugerrådets møder, dog uden stemmeret.

3. Formanden leder møderne.
Hvis denne er forhindret ledes møderne af næstformanden.

4. Brugerrådet påser, at der føres omhyggeligt regnskab over de midler, der tildeles Frivillighuset.
Kassereren redegør for økonomien efter anmodning fra Brugerrådet.

5. Forretningsordenen gennemgås én gang årligt, men kan til enhver tid ændres på et brugerrådsmøde.

Forretningsordenen er vedtaget på et brugerrådsmøde den 19 marts 2019